Autentisk mexicansk mad

Mexicansk mad har en rig madhistorie, fyldt til bristepunktet med vilde ingredienser og rige smagsoplevelser.  

 

Meget af maden er opstået i mødet mellem de indfødte civilisationer i Mexico og det spanske koloniimperium. Det betyder, at den kombinerer det bedste fra de centralamerikanske madtraditioner med ingredienser og madviden fra Europa og resten af den koloniserede verden. 

 

Vi har samlet nogle af de mest ikoniske og lækre retter, som det mexicanske gadekøkken byder på. 

Så læs med og få en lille smagsprøve på nogle af de fantastiske retter, mexicansk mad kan byde på. 

Taco – fundamentet for mexicansk street food 

Når du spiser en taco, kan du næppe holde nøjes med kun én. De er lavet til at give dig fråde om munden, så du ikke kan stoppe efter den første. Det er, fordi de er små fingermadder, propfulde med lækre ingredienser. 

 

En taco er en traditionel mexicansk ret, der består af et fladbrød, bagt på majsmel, der er rullet og foldet omkring et overflodshorn af madfyld. Inden for det mexicanske gadekøkken er de selve grundstenene for mange af de populære retter, vi har. Det er en klassiker med et stort udvalg, som kan fås sprøde, bløde, store og små.  

 

Det fede ved en taco er også, hvor meget forskelligt fyld, du kan pakke på, så de stiller præcis din lyst og madpræferencer. Noget der især også kendetegner vores menu. 

 

Burrito – De tunge drenge inden for mexicansk mad 

Hos Mæxico kalder vi burritos for de tunge drenge. Det er, fordi de er en vildere og større udgave af den mexicanske mads grundsten, tacoen. Men hvor en taco er en lille fingermad, du kan spise i en mundfuld, skal du nok bruge begge hænder – og måske løsne kæben – når du sætter tænderne i en burrito. Den er fyldig nok, til at det kan være værd at overveje en lille siesta, når mætheden sætter ind. 

 

En burrito er lavet på hvedemel, og er en af de mest populære retter inden for mexicansk mad. Det er en rullet cylinder fyldt med kød, bønner og grøntsager. 

 

Hos Mæxico er vores burritos inspireret af The Mission District i San Francisco. Det betyder, at vores burritos er stoppet med hjemmelavet fyld, der spiller på alle smagssanserne: fedtet, krydret, syrligt og frisk - og selvfølgelig kan tilsættes med god habanero. 

 

Skal du have den ultimative burrito-oplevelse, anbefaler vi en Burrito Dorado. Her friterer/dybsteger vi burritoen, inden du får den serveret. Så kan det ikke blive mere fedtet og fyldigt. 

 

Torta – Den ultimative mexicanske sandwich 

En torta er den ultimative street food. Det er, fordi den er mættende, nem at bære rundt og let at spise med hænderne. Derfor støder du også altid på den hos mexicanske gadesælgere eller madvogne. De er så klassisk en mexicansk frokostret, at de i det nordlige Mexico, som grænser op til USA, kalder den for en “lonche” efter det engelske ord for frokost. 

 

En torta er en lang mexicansk sandwich på hvidt brød. Den kan spises varm, kold, grillet eller ristet. Brødet er oprindeligt inspireret af de franske baguettes. 

 

Hos os kan du få en torta med oksekød, gris eller vegetar. 

 

Tostadas – Sprød tortilla 

Tostada er en ristet mexicansk mad, der steges i kogende olie, indtil brødet er sprødt og gyldent. Det forklarer også navnet. Tostada betyder nemlig “ristet”. Brødet består, traditionelt set, af enten en flad eller skålformet tortilla, og bruges ofte som bund for andre madretter. 

 

Hos Mæxico tilbyder vi tostadaer med tun som en lille appetitvækker før det store måltid. De er lavet med råt tun, avokado, chipotle, løg og koriander. Vi skærer dem i små trekanter, så du nemt kan bruge dem som tilbehør til din burrito, taco eller torta. 

 

Ceviche – skarp og syrlig fiskeret 

Ceviche er traditionelt en fisk- eller skaldyrsret, der er ekstrem frisk. Det er, fordi intet i retten ikke skal koges eller steges. Fisken er ofte lagret i citrus, som giver den en syrlig og skarp smag. Det dræber også bakterier, så fisken ikke bliver dårlig. 

 

Ceviche er især godt kombineret med plantain, sprøde bananer serveret med guacamole og stegt salsa. Plantain har en mere neutral smag og blød tekstur, der giver en fantastisk sammenspil med den syrlige kant, som Ceviche har. 

 

Hos Mæxico laver vi vores ceviche med hvid fisk, vildtvoksende tomater, stikkelsbærsalsa, purløg og koriander. 

 

Ceviche er ikke oprindeligt en mexicansk ret. Men Mexico har gjort det til sin egen over århundrede. Retten er blevet sporet tilbage til Peru, hvor de først optrådte for over 2.000 år siden. Men retten, som vi kender den i dag, opstod først i mødet mellem de indfødte mexicanske stammer og de spansk conquistadorer efter Columbus’ første rejse til Amerika i 1492. 

Har al den her snak om mexicansk mad, gjort dig sulten? Så se om, du mon ikke kan finde noget, der kunne fylde din mave, i vores menu. Du kan også booke et bord hos vores restaurant på enten Nørreport eller i centrum, Mæxico City. 

  • White Facebook Icon
  • White YouTube Icon
  • White Instagram Icon

Skindergade 36 

1159 København K

CVR. 34692025

+45 35 86 16 16

hola@maexico.com